Videoen viser 10 af de 20 møller der er planlagt, den burde derfor være dobbelt så bred.
Videoen er lagt oven i det billede som Assens kommune anvender til markedsføring af området.
Læs dette interessante indlæg:
Væsentlig mangel ved visualisering af havvindmøller.
Ved modeshows præsenteres de nye modeller på “cat-walk’en” ved gang, drej og kortvarige stop. Biler præsenteres selvfølgelig både kørende og holdende. Hvad med vindmøller, f. eks. i “worst case” visualiseringer af kystnære havmøller? Her er praksis, som den har udviklet sig blandt aktørerne i vindmølleindustrien og i Energistyrelsen, at møllernes vinger står stille på de visualiseringer som udføres til vurdering af planlagte vindmølleparkers mulige påvirkninger af det omgivende landskab.
Men hvorfor viser man ikke møllerne med vinger i bevægelse? Rotationerne er trods alt basis for el-produktionen. Teknikken til virtuel visning af vingebevægelser findes og brugtes bl.a. i Birk Nielsens rapport fra 2007 til Energistyrelsen om “Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025”. Men, som man skriver, så kan vingernes rotation jo ikke vises på tryk, hvorfor de ikke er med i den trykte rapport, men må formodes bilagt til Energistyrelsen. Da COWI her fornylig på et møde på Helnæs v. hj.a. computer præsenterede en række visualiseringer af havmølleparken Lillebælt Syd, som Sønderborg kommune ønsker at etablere midt i Lillebælt mellem Nordals og Helnæs, var argumentet, at det ikke var standard, at vise møller med vinger i bevægelse, ligesom det supplerende argument fra Sønderborg kommune var, at Energistyrelsen ikke kræver sådanne visualiseringer med vingebevægelser, samt at visualiseringsrapporten jo skulle afleveres i trykt form til Energistyrelsen. Hertil er kun at sige, at man jo nok kunne inkludere en ekstra elektronisk fil, når hele materialet sandsynligvis indsendes elektronisk. Vindmøller med roterende vinger kan dog ses på https://lillebaeltsyd.dk og på hjemmesiden for RedLillebaelt.dk.
Men hvad er så argumenterne for, at møller med vinger i bevægelser skal med som standard i visualiseringen af planlagte vindmølleparker? Argumenterne finder vi i vor hjernens reaktioner på, at noget bevæger sig i vores synsfelt. For vores synsmæssige oplevelse af vindmøller betyder det nemlig meget, om vingerne står stille eller er i bevægelse. På samme måde som når “rullende reklamer” på et fodboldstadion fanger vores opmærksomhed mere, når de “ruller” end når de står stille.
Det der sker er følgende. Ude i øjet opsamler nethindens sanseceller information om de ting, der findes indenfor det område, vi ser på, – herunder ting, der flytter sig. Disse informationer sendes med synsnerven til hjernen, hvor forskellige områder af hjernebarken er specialiseret til at bearbejde informationer om henholdsvis lys/mørke, indhold af farver, forskelle i form, omrids og størrelse, samt om noget bevæger sig. Netop med hensyn til bevægelse er vores øjne og hjerne særligt følsomme, når bevægelsen sker ude til siderne i synsfeltet, ligesom bevægelser automatisk udløser en række beskyttende reflekser. Vi kan på den måde, uden at tænke, reagere hurtigt på ting, der bevæger sig ind i eller rundt i vort synsfelt. Hos mus vil disse reflekserne straks få den til at stivne, stoppe med at spise eller springe afsted, mens en kat på musejagt tilsvarende vil stoppe eller springe frem. Vi mennesker kender fænomenet fra vores færden i trafikken, hvor vi hurtigt og reflektorisk reagerer på omgivende cykler, biler og andre fodgængere.
Overført til når man ser på vindmøller, betyder dette ikke uventet, at bevægende vindmøllevinger reflektorisk udløser mere aktivitet i hjernen end stiilestående vinger, ligesom vindmølleparker med bevægende, forskelligt stillede vinger vil opleves som mest forstyrrende. Konklusionen er, at retvisende visualisering af vindmølleparker også bør omfatte visualisering med møllevinger, der bevæger sig med de for møllerne relevante hastigheder. Vil Energistyrelsen mon lade sig forstyrre af dette?